Byrådsmedlem sendt til tælling
10.02.2012 kl. 11:24
Af
Annonce
Kaare Graversen fra Ejstrupholm er blevet sygemeldt fra sit hverv som medlem af Ikast-Brande Byråd.
Årsagen er, at han er blevet ramt af lymfekræft, og han er derfor ikke i stand til at passe sit politiske arbejde.
- Jeg har fået at vide, at der eksisterer to slags lymfekræft. Der er den aggressive slags, som kan helbredes, og så er der den knap så aggressive slags, som ikke kan helbredes, men som man til gengæld kan leve med i lang tid. Jeg har den aggressive slags, som kan helbredes. Det er den besked, jeg har fået, fortæller Kaare Graversen.
Sygemeldingen strækker sig foreløbig frem til sommer, og i den periode vil Kaare Graversens stol i byrådssalen blive besat af 23-årige Simon Vanggaard Nielsen.
Simon Vanggaard Nielsen stammer fra Nr. Snede, men han bor i dag i Ikast, mens han læser til lærer i Silkeborg.









RSS