Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Cheftræneren kom ikke til første træning

08.02.2012 kl. 16:02 Af
Cheftræneren kom ikke til første træning
Steffen Gammelgaard trænede Brædstrup IF i 2010 og 2011, og i 2012 skulle han træne Give Fremad. Den aftale løb han imidlertid fra, da Brædstrups nye træner pludselig stoppede efter bare to træninger.
Foto: ARKIVFOTO

Annonce
Give Fremad oplevede noget sjældent, da klubbens nye træner blev væk til sæsonstarten

Give Fremad var i lørdags klar til at indlede sæsonen med Steffen Gammelgaard som ny træner.

Han kom til klubben efter en fortid i Brædstrup IF, men få timer inden første træning i Give Fremad ringede klubbens nye træner og fortalte, at han slet ikke kom.

Han havde i stedet lavet en aftale med Brædstrup IF igen, da deres nye træner stoppede efter blot to træninger.

- Juridisk er der ikke så meget, vi kan gøre, men denne sag handler også i højere grad om etik og moral. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Dag Hansen, som er formand i Give Fremad.

Brældstrupformand: Drøn træt af det her

Hos Brædstrup IF er fodboldformand Frede Benfeldt led og ked af situationen.

- Da vi mistede vores træner, bød Steffen sig til. Vi sagde, at det kun blev aktuelt, hvis han kom ordentligt ud af sin aftale med Give, og det lovede han. Jeg er drøn træt af det her, siger Frede Benfeldt.

Det har ikke været muligt at få telefonisk kontakt med Steffen Gammelgaard, som er i udlandet i forbindelse med sit civile job.

Holdbar løsning til sommer

- Jeg mener, sagen er opsigtsvækkende, for det ser ud til, at trænere kan gøre som de vil, selv om de underskriver en standardkontrakt fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF), siger Dag Hansen.

Han forventer, at Give Fremad en af de nærmeste dage har en løsning på trænersituationen - men det bliver i givet fald kun en løsning frem til sommerferien.

- Så skal vi finde en mere holdbar løsning, siger Dag Hansen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
5
 har stemt. Gennemsnit
4,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock