Uge 6 handler om sex
Baggrunden er, at der stadig hersker stor utilfredshed med kvaliteten af folkeskolens seksualundervisning - også hos lærerne. En undersøgelse fra 2005 viste, at kun én ud af ti lærere var tilfredse med kvaliteten dengang.
Mange pegede også på, at der mangler undervisningsmateriale til faget, som er tidssvarende og i en ordentlig kvalitet. Ligesom holdningen er, at seksualundervisningen bør udstrækkes til ungdomsuddannelserne også.
Kampagnen kan opleves på www.sexlinien.dk, hvor en række kendte danskere fortæller om deres oplevelser i forbindelse med årets kampagnetema "Køn betyder noget".
En af dem er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som på et tidspunkt arbejdede i en børnehave og oplevede, at fædre flippede totalt ud, hvis deres søn havde kjole eller andet pigetøj på, når de hentede ham.
- Så kan man ikke være en rigtig dreng, mente de. Der er mange stereotype opfattelser af de to køn i samfundet, og det begrænser os som mennesker, mener hun.
Der ligger helt nyt temamateriale på hjemmesiden www.migogminkrop.dk, som er beregnet til 4.-6. klasse.











RSS