Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Rejser

Sådan sikrer du dig når du rejser

Af
Sådan sikrer du dig når du rejser
Skal man eksempelvis til Mallorca, er det en god ide at bruge kreditkort, eller købe mindst to ting - for eksempel fly og hotel, eller fly og leje af bil.
Foto: FLEMMING LARSEN

Kort om pakkerejser
En pakkerejse er et rejsearrangement på mere end 24 timer, hvor mindst to af følgende elementer skal være købt hos samme rejseudbyder:
o Transport til feriestedet, f.eks. flybillet.
o Indkvartering.
o Anden turistmæssig ydelse, der ikke er knyttet til transport til feriestedet eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af rejsen, f.eks. billeje eller færgebillet.
Artikler om samme emne
Annonce
Et pludseligt snefald, en askesky, et flyselskabs konkurs eller anden form for uforudsigelig forhindring for afvikling af en rejse kan uden varsel afløse ferieglæden.

Mange af os booker selv biletter og hotelovernatninger på nettet.

Derfor er det altid en god idé at kende sine rettigheder og pligter som rejsende. Ingen er herre over naturens luner, men hvis man sikrer sig fornuftigt, kan man undgå at havne i en situation, hvor man ikke kan få erstatning. Med Spanairs konkurs i fredags og Marlev kollaps i dag er situationen endnu en gang aktuel for mange mennesker.

- Rådet over alle andre råd er at købe en pakkerejse hos et dansk rejsebureau. Har man gjort det, gælder de danske regler, og rejsebureauet dækker indenfor rimelighedens grænser omkostninger til forplejning og evt. indkvartering, hvis man opholder sig på rejsemålet. Hvis man endnu ikke er taget af sted, hjælper rejsebureauet med hurtigst muligt at finde den bedst mulige alternative rejserute, ligesom rejsebureauet kan hjælpe med at finde vej gennem reglerne. Vi sender tusindvis af sted på pakkerejser hvert år og får derfor naturligvis rigtig travlt, når uforudsete begivenheder indtræffer, siger markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Kom sikkert hjem

Er man på rejsemålet, eller er afrejsen umiddelbart forestående, når ens fly ikke kan komme af sted, skal man først og fremmest henvende sig i lufthavnen hos det pågældende flyselskab, da flyselskabet altid har den seneste status på ens flyrejse.

- Er flyselskabet gået konkurs, kan det imidlertid være svært at komme i kontakt med, og så skal man henvende sig hos sit rejsebureau, der skal sørge for ny flybillet samt evt. indkvartering. Det er vigtigt, at man ikke selv køber ny hjemtransport eller selv arrangerer evt. indkvartering, da man derved risikerer at miste sine pakkerejse-rettigheder, siger Line Danvad.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
4,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock