Tricktyve på spil hos Hjørnebageriet
Brande 01.02.2012 kl. 13:55
Af
Pas på med at lukke fremmede ind. Tricktyvene hærger i denne tid.
Annonce
Et ældre ægtepar blev under en indkøbstur hos Hjørnebageriet franarret en pung med kort og kontanter af en udenlandsk tricktyv
Både i Brande og i Herning var udenlandske lommetyve tirsdag eftermiddag på spil. Midt- og Vestjyllands Politi advarer derfor borgerne om at være ekstra opmærksomme over for udlændinge, der trænger dig på og stiller spørgsmål om forskellige ting.
Tirsdag eftermiddag kort efter klokken 16 var et ældre ægtepar inde for at handle hos Hjørnebageriet i Storegade i Brande. Her mødte de en udenlandsk mand, som sjoskede mistænkeligt rundt. Den udenlandske mand spurgte det ældre ægte par om forskellige ting, f.eks. om priserne på guld og om, hvor han kunne finde en læge. Til slut viste ægteparret den udenlandske mand, hvor han kunne gå hen for at finde en tandlæge.
Politiet advarer mod lommetyve
Manden forsvandt derefter fra bagerforretningen, men ægteparret kunne efterfølgende konstatere, at manden i virkeligheden var lommetyv. I hvert fald havde de fået stjålet en tegnebog fra en lomme. Tegnebogen indeholdt både et hævekort og 1000 kroner i kontanter.- Vi vil godt advare imod, når udlændinge kommer og spørger om forskellige ting og kommer ekstra tæt på folk, mens de er inde i butikker. Så skal man sørge for at holde lidt ekstra afstand. Man skal være meget opmærksom, når man får den slags forespørgsler. Og det er alt muligt, de udlændinge kan finde på at spørge om, siger Bent Smedegaard, der er vicepolitikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Lignende lommetyveri i Herning
Lommetyven, der var på spil i bagerforretningen, bliver beskrevet som en mand, der er mellemhøj, mørklødet og en anelse buttet. Hvis nogen har oplysninger omkring tyveriet, vil Midt- og Vestjyllands Politi meget gerne høre om det. Kontakt til politiet kan ske på telefon 114.Politiets opmærksomhed på denne slags tyverier kommer af, at der i går på præcis samme tidspunkt som lommetyveriet i Brande skete et lignende tyveri hos Netto på Silkeborgvej i Herning. Også her var det en udlænding, der på engelsk stille et ligegyldigt spørgsmål, der formentlig var en afledningsmanøvre, til en 66-årig kvinde, der var kunde i butikken. Kvinden opdagede efterfølgende, at hendes pung indeholdende hævekort, VISA-kort og 2500 kroner i kontanter var forsvundet.











RSS