Hellere skraldemand end sprællemand
I en måneds tid har skraldebilerne i Vejle Kommune kørt rundt i landskabet med kulørte bannere på siderne. Budskabet "Skraldemand eller sprællemand - husk at rydde for is og sne" har været til at få øje på.
- Sneen øger risikoen for, at skraldemændene kommer til skade, mens de passer deres arbejde, siger Sinnet Ellehauge Haag, som er kommunikationskoordinator hos AffaldGenbrug. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre, hvad vi kan, for at undgå.
Det er bestemt ikke kun for skraldemændenes skyld, at AffaldGenbrug gør opmærksom på, at der skal ryddes for is og sne. Det er også i borgernes egen interesse.
- Vi ved allesammen, hvor irriterende det er, når skraldespanden ikke bliver tømt, siger Sinnet Ellehauge Haag. Hvis man søger for at tilkørselsvejene, adgangsvejen og området omkring skraldespanden er ryddet og saltet eller gruset, er der de bedste chancer for, at skraldespanden kan blive tømt.
Man kan læse mere om sne og skrald på www.affaldgenbrug.vejle.dk/sne






RSS