Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Østarbejdere til 40 kr. i timen skal stoppes

31.01.2012 kl. 11:43 Af
Annonce
Læserbrev,
indsendt af
Jacob Bjerregaard,
MF for Socialdemokraterne.
Asser Jensens Vej 25, Fredericia

En dårlig moral gør, at alt for mange misbruger udenlandsk arbejdskraft til skade for det danske arbejdsmarked. Østeuropæere renoverer på villaveje, kører lastbiler og fører kniven i slagterier. Danske medarbejdere og arbejdspladser udfordres af disse udenlandske medarbejdere og virksomheder. Og det er svært at konkurrere med en østarbejder, der er villig til at arbejde for 40 kroner i timen.
Når en polak renoverer facaden til 40 kroner i timen eller en inder bliver underbetalt i it-branchen, er det grov udnyttelse af arbejdskraft, men ikke nok med det - vi mister også arbejdspladser og skatteindtægter. Billig og ulovlig arbejdskraft presser vores fagforeninger, vores velfærdsmodel og det danske arbejdsmarked. Det skal vi handle på nu.
I årtier har vi i Danmark kæmpet for ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet og vi skal fortsat værne om vores unikke arbejdsmarkedsmodel. Det skal ikke være slaraffenland for udenlandske virksomheder, der blæser på reglerne. Vi kan gøre meget mere end vi hidtil har gjort. I Norge har man haft succes med at organisere udenlandske arbejdere i fagforeninger, og det skal vi blive bedre til i Danmark.
Regeringen har afsat 65 millioner på finansloven, der skal være med til at sikre, at udenlandske virksomheder spiller efter danske regler. De 65 millioner er en vigtig indsprøjtning til at bekæmpe underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Nu skal der kontrol på arbejdspladserne, og vi skal styrke håndhævelsen af reglerne. Vi kan ikke længere se passivt til, mens det danske arbejdsmarked bliver nedbrudt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock