Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Jelling

Kirke lukkes af pladeindspilning

Jelling 28.01.2012 kl. 14:21 Af
Kirke lukkes af pladeindspilning
KorDania indspillede lørdag eftermiddag de sidste fire numre til en kommende cd-udgivelse i Jelling Kirke.
Foto: LEIF BAUN

Annonce
KorDania indspillede lørdag eftermiddag de sidste fire numre til en kommende cd-udgivelse.

Studiet var henlagt til Jelling Kirke, som i den anledning var lukket for offentlig adgang. Kirkerum giver ofte den bedste lyd. KorDania har valgt at indspille cd'ens a capella-numre, hvor stemmerne står uden støtte af instrumenter i kirken.

Optagelserne blev ledet af producer Henrik Birk Aaboe fra Corona Music.

11 numre i kassen for en uge siden

I sidste weekend blev der indspillet 11 rytmiske numre i aulaen på Lærer- og Pædagoguddannelsen (Jelling Seminarium).

Korleder er Poul Lauridsen, som underviser i musik på læreruddannelsen. KorDania er et populært halvprofessionelt kor på 40 medlemmer. Det har sunget siden 1998.

Hits fra alle genrer

På cd'en vil man kunne høre rock-, pop- og jazzklassikere som Leonard Cohens Hallelujah, Queens Somebody to Love, Duke Ellingtons It Don't Mean A Thing, What a Wonderful World, Breaking Up Is Hard To Do foruden danske Det' ikke det du siger og i den klassiske afdeling Evert Taubes Så skimrande var aldrig havet og I dine drømme. Sangene er indspillet i nye arrangementer, med vægt på bl.a. det swingende.

Det er uvist, hvornår cd'en udgives. Det afhænger af økonomien.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Jelling-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock

Vis Mit Jelling på et større kort flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock