Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Rejser

DFDS er verdens bedste

Af
Annonce
DFDS Seaways blev ved rejsebranchens Oscar-uddeling, World Travel Awards, forleden udnævnt til verdens bedste færgeselskab. Ved samme lejlighed blev det danske rederi for femte år i træk udnævnt til Europas førende langdistance rederi.

Det er ikke hver dag, at en dansk rejsearrangør vækker international opmærksomhed. Ikke desto mindre rettede hele verdens rejsebranche blikket mod DFDS Seaways forleden, da det danske rederi deltog ved World Travel Awards i Doha i Qatar. Her blev DFDS Seaways nemlig udnævnt til verdens bedste færgerederi.

World Travel Awards, der siden 1993 har været en årligt tilbagevendende begivenhed, betegnes som rejsebranchens svar på Oscar-uddelingen. I år deltog intet mindre end 210.000 branchefolk og forbrugere i afstemningen om, hvem der skulle vinde prisen og æren i de forskellige World Travel Award-kategorier. I kategorien "Verdens bedste færgerederi" løb DFDS Seaways med sejren, skarpt forfulgt af nominerede fra New Zealand og Europa. I alt 14 rederier fra hele verden var nomineret sammen med DFDS Seaways, der desuden vandt i kategorien "Europas førende langdistance færgerederi" for femte år i træk.

- Vi er glade for de fornemme udnævnelser. Det er ikke blot en cadeau til vores produkt og vores medarbejdere, men retter også internationalt fokus på os som en vigtig aktør på det europæiske kontinent, hvor vi har hele syv ruter, siger Carsten Jensen, Senior Vice President hos DFDS Seaways.

Han nævner, at kunderne ikke kun kommer fra lande i Europa.

- Nogle af vores ruter, herunder København-Oslo, har faktisk en andel på mere end 10 procent oversøiske passagerer, hvorfor det synes endnu mere relevant at vinde verdens opmærksomhed ved en prisuddeling som denne, siger han.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock