Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Rejser

Ski'sjovt for børn

Af
Ski'sjovt for børn
Børnene har det fantastisk i sneen i Kleinwalsertal.

Annonce
Kleinwalsertal tager særligt hånd om de små skiløbere, mens mor og far står på ski.

Vi småbørns-forældre kender dilemmaet. Vi vil gerne have en velfortjent tur ned af pisterne med hurtige og rappe sving, men børnene kan ikke følge med.

Det har fået skidestinationen Kleinwalsertal i Østrig til at tage særligt hånd om de mindste skiløbere - murmeldyret Burmi er maskotten, der på en skiferie i østrigske Kleinwalsertal kan få de mindste skiløberes rødkindede ansigter til at lyse af glæde.

Muligvis vil det glade, nylonpelsklædte tøjdyr drive forældrene til vanvid, men ikke desto mindre er Burmi årsagen til, at mor og far kan få sig en velfortjent og måske tiltrængt tur alene på én af de i alt 120 km pister, Kleinwalsertal har at byde på.

Skidestinationen Kleinwalsertal i Vorarlberg, lige på grænsen til Tyskland, har, i erkendelse af det store antal skiturister med mindre børn, skabt indtil flere områder, hvor de små kan boltre sig i sneen - med eller uden ski, med eller uden forældre.

Og Burmi vil vække genkendelsens glæde for de små ved adskillige events, på skiskolen, ved Burmi-gondolen eller på den farverige, helt særlige Burmi-bus, uanset om man taler tysk eller ej.

Børn på langrend

Som noget nyt har destinationen udviklet en udfordrende langrends-parcour for børn. Kleinwalsertal har i forvejen et særdeles veludbygget langrendsterræn med en række smukke spor på i alt 42 km i over 1.000 meters højde. Men som et sjovt alternativ findes der nu ved Schwendeløjpen også et særdeles børnevenligt langrends-spor bygget op som en 400 m lang forhindringsbane med blandt andet en vippebro, magiske hop, trapper og bølger, som børnene - eller deres forældre - skal forcere.

Banen har også et regnbueformet mål, som man skal igennem og sjove figurer står ved siderne og holder et vågent øje med de små vinterentusiaster. Det er en god afveksling for hele familien og en rigtig sjov måde at træne balance og sikkerhed på.

Burmi-pisten

I familieskiområdet Heuberg kan maskotten Burmi også tilbyde en børnepist - et godt sted at opholde sig for små børn, når man tænker i sikkerhed. Burmi-pisten begynder på toppen af liften Heubergmulde. Her drejer man til højre og så af sted. Turen ned krydser Heubergmulde-pisten og følger skisporet Hirschegg-Mittelberg.

Pisten har også en opdragende funktion. Den er nemlig vældig godt skiltet med information om, hvad god opførsel på pisten vil sige. Skireglerne er beskrevet på en sjov og interessant måde, hvor alle kan være med.

Desuden har Kleinwalsertal syv forskellige skiskoler for børn fra tre år og opefter og fem kælkebaner, når de har lyst til en pause fra skiløbet.

Og hvis man slet ikke kan få nok af af det glade murmeldyr, er der også skrevet en Burmi-sang, ja sågar en Burmi-rap, og børnene kan købe Burmi-souvenirs med hjem.

Nemt at komme dertil

Kleinwalsertal har den fordel som destination, at den er utrolig nem at komme til for danskerne. En fordel, når man har små børn i bilen. Efter cirka to timers kørsel fra München står man praktisk taget på pisten.

Kleinwalsertal med dens fire landsbyer Riezlern, Hirschegg, Mittelberg og Baad er ganske vist østrigsk, men med undtagelse af et svært fremkommeligt pas til Tyrol, ligger den smukke dal isoleret fra resten af Østrig. Man kan kun komme dertil via Tyskland.

Ved foden af dalen ligger den tyske by Oberstdorf, og grænsen mellem Tyskland og Østrig er for længst udvisket her. Alligevel kan man på en rejse til Kleinwalsertal sagtens fornemme det særpræg, som de lokale walsere er så stolte af.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock