Lokalråd kan redde landsbysamfund

”Sognet, der ikke vil dø”. Sådan lød overskriften den 18. juli 1976 i en stor opsat ar-tikel i Berlingske Tidende om et lille Nordfynsk sogns kamp for at overleve.
Efter kommunalreformen i 1970 med sognesammenlægninger og by- og landzoneloven (i dag planloven) kom landsbysamfundene i store problemer med fraflytning fra land til by, nedlæggelse af landsbyskoler, manglende børnepasning og ældreboliger, lukning af nærbutikker, in-gen bosætning, problemer for håndværk og småindustri, nedlæggelse af foreninger og forsamlingshuse osv.
Landzonen var en afvik-lingszone, byzonen en udviklingszone. Landsbysamfundene sygnede hen og bysam-fundene voksede.
I 2007 stod så igen en kommunalreform for døren. ”Landsbyerne i Danmark” frygtede, at en ny kommunal-reform med kommunesammenlægninger, reduktion af folkevalgte, skolenedlæggel-ser, tab af arbejdspladser, manglende bosætning m. v. helt ville tage livet at vore landsbysamfund.
For at modvirke dette op-fordrede vi landsbysamfundene til at organisere sig med lokalråd, landsbyråd, bebo-erforeninger, borgerforeninger osv. Denne gang skulle en kommunalreform ikke tage landsbysamfundene på sengen, som det skete i 1970, hvor der skulle gå fem, seks år, før landsbybeboerne gjorde modstand.
Organiseringen er lykke-des over al forventning. I næsten alle landsbysamfund er der i dag lokalråd, landsby-råd, beboerforeninger, borgerforeninger, forældrebestyrelser m. v. Disse lokale råd og foreninger står nu vagt om landsbysamfundets hjørnestene, som skolen, børnehaven, forsamlingshuset og foreningslivet. Men lokalrådene er også i fuld gang med at udar-bejde planer og forslag for mere vækst og udvikling i deres landsbysamfund, f. eks. mere bosætning og turisme, flere arbejdspladser i håndværk og småindustri, hurtigt bredbåndsnet osv.
Og glædeligt er det, at kommunalpolitikerne i flere og flere kommuner tager godt imod landsbysamfundenes organisering og tilbud om samarbejde, så der igen kan komme vækst og udvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter. Meget er gået tabt, men mere kan reddes og nyt kan skabes.