Sponsorpenge til Foreningen Gårslevhallen
Pengene har OK’s kunder sparet op til foreningen ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis foreningen med et ørebeløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Det koster med andre ord ikke dig som kunde ekstra at tanke, da det er OK og Dagli’Brugsen i Gårslev, der udbetaler pengene. Bilisterne tanker til samme pris som prisskiltet viser og får samtidig mulighed for at bakke op om Gårslevhallen.
Arne Rahbek fra Foreningen Gårslevhallen, er glad for sponsoraftalen, som årligt kaster et større beløb af sig.
-Foreningen Gårslevhallen er et tilbud til alle i Gårslev-området. Vi er en selvstændig forening med egen bestyrelse, og vores mange medlemmer har til opgave at drive vores hal på bedste vis, til glæde for alle borgere i området.
Pengene skal bruges til at holde hallen i god stand i form af maling og istandsættelse, så den er et rart sted at færdes og opholde sig i. Det betyder rigtig meget for os, at der er plads til fællesoplevelser for alle i lokalområdet, og at alle har mulighed for at komme i hallen, uanset om man interesserer sig for idræt eller ej.
-Derfor vil jeg opfordre alle i Gårslev-området til at støtte det gode initiativ og melde sig ind i Foreningen Gårslevhallen, slutter Arne Rahbek.






RSS