Mikkelsen’s Auto indtræder i Autopartnerkæden
Foto: BENT JACOBSEN
- Det at kunne indgå i et kædesamarbejde omkring markedsføring, service og teknisk backup samt efteruddannelse betyder, at vi kan koncentrere os om det, vi er gode til i hverdagen, nemlig at reparere biler, siger Søren Mikkelsen og fortsætter:
- AutoPartner tilbyder en god profilering med fokus på det lokale område, så vi opnår større synlighed. Desuden har vi nu mulighed for at indgå i et netværk med andre værksteder, så vi kan hjælpe hinanden i hverdagen med udveksling af erfaringer og gode råd.
At køre på værksted med sin bil er en tillidssag, der kræver, at værkstedet lever op til kundens forventninger. For at kunne det, er det en nødvendighed, at værkstedet altid er ajour med den sidste nye udvikling inden for branchen, men også at værkstedets udstyr er i top.
- Hos AutoPartner skal mekanikerne kunne deres håndværk. Derfor stiller vi krav om, at alle mekanikere følger et efteruddannelsesprogram, så de ansatte altid er klædt på til at reparere selv de nyeste biler på markedet”, fortæller AutoPartner Kædekonsulent Mads Vangsgaard. Han tilføjer:
- Derudover er det et krav, at AutoPartner-værkstederne deltager i en løbende og uvildig kontrol af kvaliteten på reparationer/serviceeftersyn på værkstedet, samt være tilsluttet værktøjskontrol. Således er vi sikre på, at kvaliteten på værkstedet altid er i top og at udstyret er 100% i orden og måler korrekt.
AutoPartner kan klare alle slags biler – uanset mærke og alder. Fra den aldrende, men rummelige og familievenlige stationcar til de allernyeste modeller. AutoPartner følger altid bilimportørernes forskrifter og anvender reservedele i original kvalitet. Derfor beholder bilejeren fabriksgarantien – selv på helt nye biler.
AutoPartner er en sammenslutning af frie autoværksteder.






RSS