Byens bedste pizza

Butikscenteret Mary's har været en ren kirkegård for spisesteder det seneste års tid, men seneste skud på stammen bør kunne overleve en rum tid.

Marcello's Ristorante er en aflægger af restauranten af samme navn i Kolding, og det er erfarne folk, Caglar Koycu, som nu forsøger sig i Vejle med et enkelt projekt: Pizza og pasta i traditionelle udgaver og en treretters menu, som i pris og udførelse er svær at konkurrere med.

Det lyder som noget, der er prøvet mange gange før, men selvom Marcello's langt fra leverer en fejlfri præstation, har de bestemt noget at byde på. Først og fremmest en pizza, jeg ikke har smagt bedre i Vejle eller Trekantområdet for den sags skyld - herom mere senere.

Pænt med gæster

Spisestedet er indrettet i lokalerne som tidligere husede Emmas og med udsigt til Dakota Tex Mex, som gik konkurs for få uger siden. Ildevarslerende omgivelser måske, men ikke at spore på besøgstallet den eftermiddag, vi besøgte Marcello's, hvor der var pænt med gæster både indendørs og i centerplateauet udenfor, hvor man fint kan sidde hele året rundt. Interiør og stil er i grænselandet mellem café og restaurant, og det er spisekortet også.

Absolutte standardforretter fra lærebogen i det dansk/italienske restaurantudbud, og ditto pizza/pasta hovedretter. Alt prissat så man får en klækkelig rabat til frokost, hvilket er en glimrende idé, som man kan undre sig over, få andre praktiserer.

Endnu billigere bliver det med frit valg af tre retter til 149 kroner, for selv om desserterne endte som en ligegyldig oplevelse, var der fint forhold mellem pris og kvalitet i det tilbud..

Vi indledte med Carpaccio, en virkelig gennemtraver, som i Marcello-udgave akkurat bestod. De tynde skiver kalv var fine i smagen, og krydringen med parmesan og citron var ok. Lad så være, at en ordentlig tue ruccola sneg sig med ind på tallerkenen med et par skiver focaciabrød - en ordentlig klat tomatsovs havde til gengæld intet at skaffe i denne sammenhæng, men den forblev en uforklarlig, blind gæst.

Medanmelderen nød fine vinbjergsnegle i Lumarche al forno, som titlen antyder tilberedt i ovn og iklædt en velsmagende tomatsovs og persille med mere ruccola, der som i min forret optrådte i en rå udgave uden dressing. Det var eneste anmærkning fra den anden side af bordet, og han havde heller ikke noget at udsætte på sin pastaret, Båndnudler i skovsvampe (jeg udelader menukortets italienske benævnelse, fordi den var fuld af stavefejl). Perfekt kogt pasta og svampe, som smagte af noget og rakte en del ud over champignons dyrket på vat i drivhus, lød vurderingen.

Den bedste pizza

Jeg nød måltidets clou: en pizza Palermo med tomat, mozzarella, squash, aubergine og italiensk salami. Det er svært at finde en italiensk fremstillet pizza i Jylland, og endnu sværere at finde en, som ikke er tilrettet dansk smag med tyk bund og alt for meget fyld. Her fik jeg en pizza, som kunne være serveret i støvlelandet, en helt tynd, knasende sprød bund belagt med nøjsomme mængder af førnævnte ingredienser og bagt akkurat, så tingene beholdt smag og udtryk.

Jeg fik faktisk tilbuddet om at få en ny udgave, fordi pizzaen var lidt mørk i et par kanter, men det kom aldrig ind i overvejelserne. Når man endelig får en rigtig pizza, sender man den ikke retur til køkkenet! Denne her var førsteklasses, og nu ved jeg, hvor jeg skal søge, når der skal sendes bud efter pizza en anden gang - Marcello's leverer også sin mad som takeaway.

Desserterne haltede

Desserterne kunne ikke helt holde kadencen. Dels er de ikke spændende i udvalg, dels giver det ikke nogen god fornemmelse af køkkenets nidkærhed i forhold til kvalitet, når man får en tue dåseflødeskum på sin tallerken.

Vi spiste henholdsvis tiramisu (det mest italienske på kortet) i en nogenlunde hæderlig udgave, og pandekage fyldt med is, chokoladesovs, nødder med mere i en spiselig, men ligegyldig version. Lad os sige det på denne måde: Der kan arbejdes med dessertkortet, hvis man vil have gæsterne til at blive lidt længere end til pizza og pastaretterne.

Vinkortet på Marcello's er overskueligt med blot otte vine i den beskedne ende af prisskalaen. Vi drak en flaske af husets vin, en landvin fra Umbrien, til 180 kroner, og det var en hæderlig oplevelse til den pris.

Vi sluttede med kaffe fra gammeldags maskine, fordi spisestedet fortsat er så nyt, at espressoteknikken endnu ikke fungerer. Det var ok alt sammen. Pasta og første og fremmest pizza holdt kvaliteten oppe, og så lever man med de beskrevne småskavanker. Det er sjældent konceptrestauranter ligefrem tilfører en ny fornyelse, når de slår sig ned, men det er altså tilfældet med Marcello's. Pizzaen er ankommet til Vejle!

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Restaurantanmeldelser-forsiden