Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Smidstruphallens Venner venter 300 gæster til buffet og dans

25.10.2011 kl. 13:35
Smidstruphallens Venner venter 300 gæster til buffet og dans
Danmarks mest alsidige orkestre Zinders spiller under såvel spisningen som til dans, når Smidstruphallens Venner lørdag den 3. december står bag et julearrangement med buffet og dans i Smidstruphallen.

Annonce
Der er lagt op til et brag af et arrangement, når Smidstruphallens Venner lørdag den 3. december inviterer til et julearrangement, som både omfatter buffet og dans til det populære orkester Zinders. Det er et arrangement, som ventes at tiltrække sig stor opmærksomhed.

- Vi regner med at sælge omkring 300 billetter, siger formanden for Smidstruphallens Venner, Otto Skak.
Formanden glæder sig over, at det er lykkedes at få et af Danmarks mest alsidige orkestre overhovedet til at spille under såvel spisningen som til dans. Zinders er et fantastisk band, der mestrer alt lige fra - musik og underholdning under spisningen - til forrygende fest på dansegulvet, når det ene hit efter det andet ryger ud over scenekanten. Repertoiret spænder lige fra 60’er rock til danske og internationale hits. Og selvfølgelig masser af rock, pop, disco og helt nye hits.
- Zinders optræder med et topmoderne lyd- og lysanlæg med masser af vellyd og flot sceneopsætning og giver sig altid fuldt ud med en engageret og udadvendt sceneoptræden. Så jeg tør godt sige, at der rent musikalsk venter deltagerne i vores julearrangement lidt af en oplevelse, lyder det fra Otto Skak.
Billetter á 200 kr. til julearrangementet kan købes i Smidstruphallens cafeteria.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock