Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Allan Olsen Solo

25.10.2011 kl. 13:27
Allan Olsen Solo
Allan Olsen spiller i Brejning Forsamlingshus den 11. november.

Annonce
Allan Olsen’s sange er som gyldne perler. De nye overrasker og skubber - de gamle får mere glød, jo mere de høres. Udgangspunktet er alment-menneskelige forhold. Allan Olsen tror ikke, der er den store forskel på mennesker, hvor vi end kommer fra. Men kanterne – dét der stritter ud, får man lettere øje på – og måske sværere at leve med - i et lands mere tyndtbefolkede og blodfattige områder.

Allans Danmark ligger ude ved kanten – der, hvor man altid kan se hav – hvor der er en nedarvet evne og en vilje til at få tingene til at fungere, på trods…
Allan Olsens erfaringer er høstet ved vandet. Med start i små kystbyer, på små knejper, der var bygget til alt andet end musik. Allan Olsen hører til ved vandet – og indleder derfor en gedigen kystrute turné, små klynger af huse, nogen på kanten af at kunne kaldes en landsby - andre på kanten af at blive slugt af havet. Men alle steder – med udsigt til hav, bugt, vig og vand.
Allan Olsen giver koncert i Brejning Forsamlingshus fredag den 11. november Kl. 19.30
Koncerten vil som altid forløbe efter de for hånden værende søms princip – gammelt og nyt, nok fortalelser, nogle få fortielser – og i nødsfald – en enkelt undskyldning på forhånd…
Sange i vandkanten præsenteres af foreningen KUNSTSKABET
og er i denne forbindelse den eneste koncert i Trekants-området.
Dørene åbnes kl. 18.30 og billetprisen er for medlemmer 225,00 kr. og for ikke medlemmer 250,00 Kr.
Tilmelding kan ske til Vibeke på tlf. 40 19 40 59 eller på mail: mail@kunstskabet.dk




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock