Visioner omkring gudstjenesten?
”Vi skal gå i kirke for at nynne med på en sang, som er større end os selv og vores egen lille osteklokke.”
Sådan er det blevet sagt om gudstjenesten. Men hvordan skal gudstjenesten være, for at vi hver især kan finde melodien og nynne med? Hvad giver mening for os hver især i den gudstjeneste, vi har? Hvorfor ser den egentlig ud, som den gør? Hvad er vi allermest glade for? Hvad kunne vi ønske os anderledes?
Det mener menighedsrådet i Smidstrup-Skærup er væsentlige spørgsmål. Derfor inviteres der nu til en aften i kirkehuset i Smidstrup omkring dette emne. Det er onsdag den 26. oktober kl. 19.30.
Menighedsrådeti håber, at rigtig mange vil møde op – mennesker med mange forskellige tilgange til gudstjenesten – så de kan inspirere hinanden og skabe visioner for fremtiden. For gudstjenesten er ikke bare præstens eller menighedsrådets. Eller dåbsgæsternes. Eller de som kommer hver søndag. Gudstjenesten er vores alle sammens.
Alle er velkomne.






RSS