Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Skal rute 204 ikke mere køre til Fredericia?

13.09.2011 kl. 12:26 Af
Skal rute 204 ikke mere køre til Fredericia?
Morten Kristensen.

Annonce
Teknisk Udvalg i Vejle kommune behandler i øjeblikket nogle forslag omkring den kollektive trafik.
Ud fra dagsordenen til Teknisk Udvalgs næste møde er der forslag om igen at ændre rute 204 mellem Vejle og Fredericia.

Som bekendt, var der i foråret megen debat om ruten, og det lykkedes dengang nogle at sikre ruten med kørsel over Høll/Hvidbjerg og videre til Fredericia og med økonomisk hjælp fra region Syddanmark.
I det forslag, der nu ligger på politikernes bord, er det hensigten, at kørslen ikke mere skal betjene Fredericia.
Forslaget/forslagene kan ses på Vejle kommunes hjemmeside under dagsordner for Teknisk Udvalg. Der peges på, at ændringen vil betyde en mindre udgift på 0,8 mio. kr.
Det foreliggende forslag vil betyde, at der, som nævnt, ikke mere skal køres til Fredericia, men at ruten skal betjene området med forbindelse til Vejle, og at de, der vil til Fredericia, enten skal finde andre løsninger eller tage med toget fra Børkop. Ja, det bliver noget af en omvej.
Forslaget er delt op, så der kommer to ruteforløb.
Dels hvor der køres Vejle-Børkop-Brejning og retur, dels hvor ruteforløbet bliver Vejle-Børkop-Brejning-Gårslev-Hvidbjerg-Høll-Børkop-Vejle. Alle turene skal ligeledes nu betjene en del af Vindingvej, d.v.s. ruten forlænges i Vejle området. I Brejning køres formentlig Østergårdsvej og videre til Gårslev.
Ud fra det foreliggende vil enkelte områder blive betjent med lidt flere ture, men for alle vil der ikke mere være ruter til Fredericia.
Omlægningen vil efter min opfattelse være en forringelse for mange brugere i området.
Jeg skal ikke her komme nærmere ind på min stilling til sagen, da jeg afventer sagens behandling i udvalget og den kommende høring af de fremlagte forslag.

Morten Kristensen
Medlem af Vejle Byråd




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock