Kagepenge uddeles til ”noget med børn”
30.08.2011 kl. 13:45
Af
Det var bestemt ikke let at vælge de flotteste blandt de mange lækre kager.
Foto: KASPER KAARØE
Se flere billeder Foto: KASPER KAARØE
Annonce
Lørdag den 6. august var der hyggedag i Børkop, med kræmmermarked og kagekonkurrence.
Det blev en god dag med mange besøgende i Børkopcenteret, og handelen fra de mange amatørkræmmeres stader gik godt hele dagen igennem.
Det blev en god dag med mange besøgende i Børkopcenteret, og handelen fra de mange amatørkræmmeres stader gik godt hele dagen igennem.
Klokken 11 bemeldte lørdag afholdtes en konkurrence om hvem af byens bageentusiaster, der kunne levere den flotteste lagkage i tre kategorier, nemlig ”den bedste”, ”den største” og ”den sjoveste”.
Der kom næsten ti flotte lagkager på bordet, så det var ikke nemt at kåre vinderne, men Bagerne fra Brejning gjorde som dommere deres bedste, og til sidst fandt de vinderne.
Efter konkurrencen blev de lækre kager solgt ved en auktion, og det gav et beløb på næsten 900 kr.
Dette beløb vil Børkop Handelstandsforening gerne donere til en børne- og ungdomsorganisation, men hvilken vides ikke i skrivende stund. Det bliver først afsløret under Vinfesten på lørdag klokken ca. 10.00.






RSS