Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Sæbebobler, skabelse og spaghetti omkring Smidstrup kirke

23.08.2011 kl. 12:06
Sæbebobler, skabelse og spaghetti omkring Smidstrup kirke
Gudstjenester behøver ikke kun at være for voksne. De går f.eks. fint i spænd med sæbebobler!
Foto: COLOURBOX.COM

Annonce
”Spaghettigudstjenester” bliver der holdt mange steder i landet. Bag navnet, som kan variere fra sted til sted, ligger konceptet om at lave børnevenlige hverdagsgudstjenester for hele familien, med efterfølgende fællesspisning.

Sådan har det også været i Smidstrup i nogle år efterhånden. Men nu udvides konceptet, for en del af børnene vokser efterhånden ud af spaghettigudstjenesterne. Hidtil har børnene været fra lift-størrelse og til konfirmationsalderen. Nu vil vi i efteråret forsøge en ny model, hvor børnene deles op.
Kl. 17.00 – 17.30 er der gudstjeneste for de store børn – fra omkring 8 års alderen, mens der er aktiviteter omkring kirkehuset for de mindste.
Kl. 17.30 – 18.00 bytter man, så de små børn er i kirken, mens de store udfordrer dagens aktivitet.
På denne måde kan både gudstjenesterne og aktiviteterne målrettes de forskellige aldersgrupper.
Kl. 18.00 samles alle til den fælles spisning i kirkehuset, som traditionelt står på pasta, kødsovs og grøntsager. For nogle bliver det hurtigt puttetid, mens andre har tid til en kop kaffe, mens børnene leger videre.
Det er gode frivillige, som står for maden og for aktiviteterne.
Første gang er den 31. august, som det kan ses af annoncen. Temaet denne gang bliver: ”Gud skaber – vi skaber”, og der skal eksperimenteres med små bitte og kæmpestore sæbebobler.
Alle aldre er velkomne!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock