Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

2 personer bjærget fra havareret jolle lørdag nat

31.08.2010 kl. 13:15
2 personer bjærget fra havareret jolle lørdag nat
Efter den vellykkede redningsaktion blev jollen slæbt til Gammelhavn i Fredericia.

Annonce
Marinehjemmeværnsflotille 133 Juelsminde / Vejle var lørdag nat på en af årets mange Farvands-overvågnings sejladser, da MHV804 ”Andromeda" med sin 10 mands besætning, blev bedt om at gå til området omkring Treldenæs for at eftersøge og bjærge 2 personer i en havareret jolle.

MHV804 ”Andromeda” befandt sig kl. 22:30 ved Fåborg, og MHV804 begav sig straks af sted gennem Lillebælt til Treldenæs området. Her skulle Marinehjemmeværnet søge efter de savnede, som befandt sig i en 15 fods Gul speedbåd med kahyt uden lys ombord.

Kattegats Marinedistrikt (KGM) havde løbende været i kontakt med havaristen, som kl. ca. 17:30 havde mistet sit anker, og tillige havde en defekt motor. KGM var i kontakt med andre myndigheder i området; men de var ikke i stand til at hjælpe havaristen, da denne befandt sig for tæt på kysten. Undervejs til området var MHV804 i telefonkontakt med havaristen, der efter omstændighederne havde det godt og var ved godt mod.

MHV804 ”Andromeda” er udstyret med sidste nye navigatoriske udstyr, og har en hurtiggående gummibåd ombord med en kraftig motor. Denne kombination af udstyr, egner sig specielt godt til bl.a. disse aktioner, udtaler Fartøjsfører ombord, Løjtnant Bent Hansen.

Kl. 03:30 var MHV804 ”Andromeda” fremme i området, og gummibåden blev sat i vandet. Efter ca. en halv time lykkedes det at finde havaristen, som kort efter var under bugsering af gummibåden ud til MHV804 ”Andromeda”, som ventede længere ude. Havaristen blev herefter bundet på siden af MHV804, og de 2 personer ombord kunne, efter hele 12 timer i den lille jolle, få sig en kop varm kaffe og et tæppe til at varme sig på.

Kl. 05:30 var aktionen slut, og havaristen lå trygt fortøjet i Gammel havn i Fredericia. De 2 ombordværende, et ægtepar fra Fredericia, kunne herefter gå hjem i seng efter en lang, kold og begivenhedsrig dag / nat.

MHV804’s besætninger består udelukkende af frivilligt ulønnet personel. Marinehjemmeværnets væsentligste opgaver er: Søredning, Havmiljø beredskab, Farvandsovervågning, støtte til Søværnet og andre dele af forsvaret samt støtte til beredskabet, Politi og Skat.

Flere oplysninger om Marinehjemmeværnet kan fås på www.hjv.dk




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock