Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Så er Comwell Kellers Park Golfklub i 3. division

17.08.2010 kl. 11:33
Så er Comwell Kellers Park Golfklub i 3. division

Annonce
For andet år i træk rykker klubbens førstehold en række op. Denne gang stod det klart allerede efter næstsidste spillerunde i lørdags, hvor holdet vandt over Barløseborg på hjemmebanen. Scenen var perfekt med forrygende sommervejr, en bane i flot stand og god opbakning fra de fremmødte medlemmer.

Sejrcifrene lød på overbevisende 11 – 3 og der var aldrig rigtig spænding i dysten. Der var nemlig store sejre til foursomen med Ulrik Dalgas og Rune Asmund Sørensen, der vandt med 7 huller, og singlerne med Nikolaj Hansen og Casper Stoklund, der begge vandt med 5 huller. Det blev også til point til Morten Winther, der vandt på 17. hul og til Paul Ruston, der delte sin match.
Søndag satte holdet trumf på ved at besejre Gyttegård med de samme cifre 11 – 3. Her vandt den nye konstellation i foursomen Paul Ruston og Casper Stoklund klart med 5 huller. Desuden kom Rune Asmund Sørensen, Jesper Lauridsen og Ulrik Dalgas på tavlen med sejre, mens Nikolaj Hansen delte sin match.
Årets topscorer blev Casper Stoklund med sejre i alle 6 matcher. I alt har 11 forskellige spillere optrådt på holdet og alle har bidraget med points!
For første gang stillede klubben med to hold i år. Det må siges at være en succes, da der efterhånden er mange spillere med et lavt handicap. Holdet har absolut også været konkurrencedygtigt og bidt godt fra sig.
Lørdag blev Barløseborgs kvalifikationsrækkehold ”kørt over” med cifrene 14 – 0 på hjemmebane. I søndagens match i Fredericia blev det kun til sejre til Jess Anderson og Ruben Mejer, men det var tæt på for debutanten Simon Ryø, der dog tabte på sidste hul. Sluitresultatet blev derfor 4 – 10.
Tak til holdenes sponsorer og til de medlemmer, der har hjulpet til matcherne i løbet af sæsonen! Eliteafdelingens sponsorer er: Tidens Consulting, KD Maskinfabrik, Cowi, Wilson, Swarco og aut. el-installatør Per Laursen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock