Den gople vil vi gerne undvære!
Nogle dyr og planter er ganske uønskede i den danske natur, og her taler vi om såkaldt invasive arter. Det er plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Blandt de mest kendte invasive arter i Danmark er kæmpe-bjørnekloen, som mange steder breder sig voldsomt.
Blandt de nyere invasive arter støder vi på amerikansk ribbegople, der i den brede offentlighed ofte omtales som ”dræbergoplen”. Et lidt skræmmende navn, men heldigvis æder denne gople ikke mennesker. Alligevel skal den tages ganske alvorligt, for den ser ud til at brede sig i danske farvande, og problemet er, at den lever af fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton.
Dræbergoplen tilhører ribbegoplerne men er en selvstændig dyrerække, som kun overfladisk ligner de mere kendte gopler som vand- og brandmænd, oplyser man hos Skov- og Naturstyrelsen. Amerikanske ribbegopler er kugle- eller ægformede, helt gennemsigtige, geléagtige dyr. De lyser i mørket. På overfladen løber otte striber/ribber fra pol mod pol. Dræbergoplen er op til cirka 10 cm lang. Arten har to mundlapper, hvormed den fanger sit bytte. Under svømningen vender munden opad.
Dræbergoplen hører oprindelig til i den vestlige del af Atlanterhavet men blev for knap 30 år siden fundet i Sortehavet. Formentlig bragt dertil i bal-lastvand på skibe fra USA. I efteråret 2006/foråret 2007 kom den til danske farvande, og man frygter nu, at den vil brede sig så meget, at den bliver en trussel mod naturligt forekommende fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton. Hvis dræbergoplen gør et stort indhug i forekomsten af dyreplankton, er der mindre føde til fiskene, og når dræbergoplen samtidig æder fiskenes æg, kan det føre til sammenbrud i de naturligt forekommende fiskebestande.
Så naturligt forekommende vandmænd og brandmænd kan vi leve med. Men livet i de danske farvande er ikke gearet til at kunne takle en invasiv art som dræbergoplen.
(Kilde: Skov- og Naturstyrelsen).
RSS