Mindeord for Jørgen Kjærgaard Nielsen

Så måtte vi desværre til det igen. Kun 1½ måned efter vores mors død, er vores storebror Jørgen Kjærgaard Nielsen afgået ved døden i en alder af kun 58 år d. 26/06. Han kæmpede over flere år mod kræften og troede faktisk at han havde overvundet den, men her efter jul, stod det ham og alle os andre klart, at den grimme sygdom var kommet tilbage. Det var Jørgens store ønske at vores mor, Marna Nielsen ikke skulle opdage at hans sygdom var kommet tilbage, for han vidste, hvor ondt det ville gøre hende, som efterhånden selv lå på det sidste. Det lykkedes for ham og sidste gang vi alle hans nærmeste var samlede, var til hans datter Freja`s 8 års fødselsdag. Det blev en uforglemmelig aften som også skulle blive den sidste, hvor vi alle var samlede, for kort efter blev mor dårligere og Jørgen kom igen på sygehuset og opholdt sig der det meste af den sidste tid.
Jørgen har altid været en god bror, både for min lillebror Torben og for mig. Han var ungkarl i mange år, men var der altid for os, hvis vi havde brug for ham, hvad enten det drejede sig om et eller andet med ”hvidevarer” eller noget med computere, som han også var en ørn til. Han havde en stor indlevelse med både Torbens og mine børn, også selv om han ikke selv havde haft nogen. En af de bedste gaver min dengang teenagerdatter, Katja, nogensinde havde fået i julegave, var en ungdomsbog, som også var en slags opslagsværk for unge mennesker og med en masse popidoler i. Det var Jørgen, som havde købt den til hende, for det måtte da lige være noget for en pige i den alder.
Da Jørgen fejrede sin 50 års fødselsdag, fik vi en dejlig overraskelse.
Han havde forlovet sig med Lotte og de ventede da Freja, som nu er 8 år. Det var utrolig dejligt at se ham få sin egen familie og Freja var altid hans et og alt.
Selvom han nu havde fået sin egen familie, glemte han aldrig sine venner og dem har han altid haft en del af. Nogen har han haft lige fra skoletiden og andre har han også holdt ved i mange år.
Der skal lyde en stor tak til alle hans venner, som ikke drømte om at svigte ham under hans lange sygdom, men trofast kom der lige til det sidste, ligesom hele familien også har været der for ham.
Jørgen holdt modet oppe, lige til det sidste. Selv, da han kom på hospice, hvor han fik en rigtig god og kærlig pleje, troede han selv på at han nok skulle klare skærene og komme hjem igen. Det holdt desværre ikke stik, da Jørgen kun nåede at være der i 5 dage, inden han måtte opgive den ulige kamp.
Æret være hans minde.