Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Ikke blot på køleskabet- Nu bliver boligen også energimærket

30.06.2010 kl. 16:13
Ikke blot på køleskabet- Nu bliver boligen også energimærket

Annonce
Boligkøbere skal nu også se efter det velkendte energimærke, når de køber bolig. Huse, lejligheder og sommerhuse skal annoncere med synlig ’energikarakter’ fra 1. juli.

Energimærket har i dag stor betydning, når vi køber vaskemaskine, køleskab og andre hårde hvidevarer. Nu skal boligkøberne også til at kigge efter ’energi-bogstaverne’ på husfacaderne.

De fleste danskere kender det synlige energimærke ’A’, ’B’, ’C’ og så videre, når de er på udkig efter en ny kummefryser.

En lignende ordning bliver nu gældende på boligmarkedet, oplyser home i Brejning.

-Fra 1. juli i år skal ejendomsmæglerne vise energimærket på huse, lejligheder og sommerhuse, når til-salg-skiltet kommer op i forhaven eller i vinduet, og boligen bliver annonceret i ejendomsmæglerens udstilling, i avisen og på internettet, forklarer statsaut.
ejendomsmægler Jonna Harbo.

Det gælder dog kun for ejendomme, som annonceres til salg efter 1. juli.

-Energimærkning af huse er ikke ny, og allerede nu får boligejerne udarbejdet en energimærkning. Men det er nyt, at energikarakteren nu skal annonceres synligt – og at ejendomsmægleren først må annoncere med boligen, når boligen har fået en energimærkning – og dermed en karakter, tilføjer Jonna Harbo.

Dermed bliver det mere synligt, hvilke boliger, der er klimavenlige og har et lavt forbrug af varme.

Reglerne gælder også for sommerhuse. For ejerlejligheder gælder det specielle, at energimærkningen skal gennemføres for hele ejendommen – ikke blot for den enkelte lejlighed. Generelt gælder det, at ejendomme er undtaget kravet om energimærkning, hvis det samlede bygningsareal er mindre end 60 kvadratmeter.

Som det er i dag, venter en del boligsælgere med at få udarbejdet energimærkningen – for det er kun et krav, at den ligger klar, når salget bliver underskrevet.

-Derfor er det også besluttet, at de nye regler kun gælder for boliger, der bliver sat til salg efter 1. juli i år. Loven gælder således ikke for de ejendomme, der allerede er sat til salg, understreger Jonna Harbo.
Et energimærke gælder i øvrigt i fem år.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock