En ganske særlig dag

De første dage i ugen havde været ret så hektiske. Der var indkaldt ekstra mandskab fra Møllens Venner til at hjælpe med at rydde op efter håndværkerne, som havde monteret de to nye møllehjul.
Alt skulle være klar til den store mølledag, Kristi Himmelfartsdag.
Onsdag midt på formiddagen skete så det, som alle havde set frem til det sidste halve år. De nye møllehjul skulle bestå sin første prøve. Alt var gjort klar til at kværnen kunne sættes i gang og det skete.
Det fineste rugmel væltede stille og roligt ud af kværnen. Der opstår en ganske særlig stemning i mølleriet. Især var det interessant at følge den gamle møllers bevægelser og kropssprog. Hans hænder og fingre hvilede på kværnen, så man fik en fornemmelse af, at han stod og kærtegnede kværnen. Alt sammen skete det i en rytme, som var i overensstemmelse med kværnen, ligesom hans ansigtstryk var et studie helt for sig selv. Ord var ganske overflødige.
Senere på dagen blev kværnen stillet om til at male hvedemel. Det samme billede gentog sig. Der bredte sig nu stille og roligt en ro i mølleriet. De folk der var til stede gik rundt og snakkede og begyndte langsomt at vænne sig til de nye lyde fra de nye møllehjul og sammen med den duft der langsomt havde spredt sig i mølleriet af nymalet korn, var dagen ved at være omme. En rigtig god dag præget af masser af nostalgi. Et forsigtigt spørgsmål til den gamle møller, Viggo Therkelsen, om de nye møllehjul havde bestået deres prøve. Først kom der et nik og så et stort smil, som var meget mere værd end ord. Møllehjulene havde bestået.
Det var en dag præget af oplevelser og masser af nostalgi, som jeg har meget svært ved at sætte ord på. Jeg var bare heldig at få lov til at være med. En dag jeg sent vil glemme.