Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

”En jæger gik at jage”

27.04.2010 kl. 12:06
Annonce
Denne overskrift vil danne ramme om årets særudstilling i Smidstrup & Omegns Museum 2010

I samarbejde med Smidstrup Sogns Jagtforening er der lavet en udstilling, der fortæller om jagt gennem tiderne. Gamle fælder og jagtredskaber udstilles sammen med udstoppede dyr fra den danske fauna, og andet med tilknytning til jagt.
Udstillingen kan ses denne sommer frem til 30. september..Åbningen af jagtudstillingen vil blive markeret med at Mogens Steen med flere vil blæse ”Jagt begynd ” kl. 14.00.
Efter denne åbning indvies museets stolelift. Karen Hansen, der snart er 100 år, indvier stoleliften ved at tage den første tur til museets udstilling på 1. sal. Denne lift er betalt af penge fra Velux fonden, landdistriktsmidler og § 18 midler fra Vejle kommunen.
Traditionen tro, når der festes i museet, sluttes der med kaffebord i præstegårdens lade.
I tiden fra 1. maj til 30. september har museet åben søndag og torsdag fra kl. 14.00 til kl. 17.00
Hvert år får museet ”nye ting” til museum og arkiv. I år har det fået foræret en slagtervogn, der er til hesteforspand. Slagteren kørte rundt i landdistrikterne og solgte fersk kød til befolkningen. Denne vogn har været i brug omkring 1945.
Børnetøj der har været brugt for 100 år siden, og andet børnetøj, brugt for ca. 60 år siden er også nogle af de ting museet har fået denne vinter. Der er altid ”nye ting ” til samlingen hvert år.
Desuden vises denne sommer en udstilling i ord og billeder om Pillefabrikken ”Treka”, fra dens start i 1964, som græspillefabrik, og til den ophørte som træpillefabrik omkring år 2004.
Har du lyst at vide mere kan du klikke ind på vores hjemmeside, der er www.smidstrupmuseum.dk og jagtforeningens hjemmeside er http://www.smidstrupjagtforening.dk/




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock