Ih hvor er det kommunalt!
Jonna Ipsen
Kragelundvej
Børkop
Efter at havde fulgt skriverierne om hvad man må og ikke må på Englystparken, ja så må jeg endnu engang ryste på hovedet og gribe pennen, for man har åbenbart ikke styr på hvad ordet konkurrenceforvridende står for indenfor det kommunale, for vil I tænke jer at nu kan man leje lokaler på Englystparken og få maden bragt ud fra Bakkegården, ja det er ganske vist. Inde på deres hjemmeside er der et fint inspirationskort til take away, og jeg er imponeret over deres flotte udvalg. Hele 2 A 4 sider at vælge imellem, og udbringning er heller ikke noget problem, for den klarer de også for 75.00 kr. Gud ved om det er kommunens biler der bliver brugt?
Jeg ville nu lige forsikre mig om det nu også passede, og ved et simpelt opkald fik jeg bekræftet at det var noget alle pensionister kunne gøre brug af.
Men ak, når man så har fået maden bragt ud, hvad så? Køkkenets faciliteter er ikke inkluderet i lejen- ja man må slet ikke benytte det, men hvor i alverden skal man så anrette maden? Måske imellem de glade og festpyntede gæster? Ja det bliver da rigtig festligt!
Nej nu må man da vist til at finde ud af hvad der er skidt eller kanel, eller måske er det bare mig der er dum, for jeg mener da bestemt også at Bakkegården er en kommunal institution







RSS