Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

1. spadestik til det nye Spurvetoften den 6. april

26.03.2010 kl. 10:26
Annonce
Spurvetoften er et botilbud til mennesker med autisme. Spurvetoften har nu til huse to steder i Brejning: på Østergade og på Fjordglimt. Værelser og badeværelser er for små og utidssvarende. Personaleforholdene er ikke tilfredsstillende efter de gældende arbejdsmiljøregler.

Derfor blev Spurvetoften et oplagt emne at tage fat på som det første, da vi gik i gang med at realisere den store boligplan for Brejning-området. Foruden Spurvetoften er der også vedtaget ny- og ombygningsplaner for bostederne Postens Vej, Skansebakken og Møllegården.
Det nye Spurvetoften får 37 moderne 2 værelses lejligheder. Der bliver fælles opholdsarealer til beboerne, bl.a. køkken, opholdsrum og to store baderum med mobile badekar. Herudover er der kontorer og personalefaciliteter. Hver lejlighed får egen have med terrasse. Det nye Spurvetoften bliver bygget på den tidligere fodboldbane bag ved Atriumhaven og med direkte adgang til Trolde-huset, som er aktivitetstilbud for Spurvetoftens beboere.
Byggeriet er på grund af målgruppens helt særlige behov udstyret lidt anderledes end sædvanligt. Det drejer sig for eksempel om ekstra lyddæmpning og hoveddøre til lejlighederne både fra fællesarealer og terrasse. Mange steder er der elektronisk døråbner som håndchip/armbånd ved hoveddørene. Der er udarbejdet en hel del individuelle løsninger, bl.a. med tidsstyrede bade, ståltoiletter og døre med karme af stål. Alle toiletter er forberedt til en ny form for toiletsæde med elektrisk vaske-/tørrefunktion.
Der etableres endvidere solcelleanlæg og solvarmeanlæg.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock