Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Nye Indiske aber og dyrebørn klar til åbningsdagen i Skærup Zoo

23.03.2010 kl. 10:47
Nye Indiske aber og dyrebørn klar til åbningsdagen i Skærup Zoo
Vinnie med unge: En guerezaabeunge er helt hvid lige efter fødslen.
Se flere billeder

Annonce
Når Skærup Zoo åbner den 27. marts er det traditionen tro med påskeharen der har gemt æg rundt i parken, pony ridning og fodringer flere gange om dagen.

En anden tradition er at åbne med nye spændende dyr. I år har Skærup Zoo fået et par Løvehale Makak. En abe der naturligt lever i Indiens tropiske skovområder.
En utrolig charmerende abe. Helt sort med en grå ”løvemanke” der omkranser ansigtet. Vores han er som hannerne i naturen den bestemmende, siger Karina Schou fra Skærup Zoo. Han viser sine store hjørne tænder og har et højt territorial kald. Ham går vi ikke lige ind og holder i hånden. Men vores hun er en rigtig charmetrold, hun vil gerne nusses lidt og elsker at lave narrestreger. Men bliver der for meget pjank sætter han hende lige på plads. Vi er rigtig glade for at have fået Løvehale Makak til Skærup, siger Karina Schou. I naturen er de stærkt truet, så vi håber at vi med tiden kan bidrage med nogle unger til det internationale avlssamarbejde.
Skærup zoo kan til åbningen også vise flere abeunger frem. Hos Guerezaaberne har både Vinnie og Maja fået en unge. Guerezaaberne der i naturen lever i Afrikas trætoppe er som voksne helt sorte med hvid hale og hvide hår på ryggen. De nyfødte unger er kridhvide og sidder trygt på moderens mave.
Der er også unge hos Hueaberne. Disse aber lever naturligt på Sri Lanka. Ved fodringer i Skærup Zoo er disse aber nogle af publikums ynglinge. De har kindposer og det er rigtig sjovt at se hvordan de fylder dem op med mad. Også Hueabernes flotte frisurer for smilet frem. Det er 4. år i træk at der er unge ved Hueaberne så det er ved at være en stor familie.
Vi glæder os selvfølgelig også til at vise alle ”de gamle kendinge” frem igen, siger Karina Schou. Efter sådan en hård vinter trænger vi virkelig til foråret.
Det kan vi også mærke på dyrene der skal ikke mange solstrejf til før at Carlos og Claudia (jaguar) leger i anlægget, Zebraerne løber om kap og storkene klapper med næbet. Nu håber vi bare at vejret viser sig fra sin pæne side til åbningen lørdag d. 27 marts kl. 10.00.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock