Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekantens Folkeblad

Et godt år for Ældre Sagen

23.03.2010 kl. 10:40 Af
Annonce
Vi har modtaget følgende fra
Ældre Sagen, Børkop’s årsmøde d. 16 marts.
Indsendt af formand Ejnar Jørgensen.

2009 har været et godt år for Ældre Sagen. Vi har været i stand til at fortsætte en positiv udvikling, og på trods af finanskrisen har vi haft tilgang af nye medlemmer. Ældre Sagen har nu 550.000 medlemmer.
Ældre Sagen har et godt omdømme i den danske befolkning. Også politisk har vi et godt omdømme både i folketinget og i kommunerne, og har derfor stor indflydelse på den ældre politik, som bliver gennemført.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv, og hvor personen er vigtigere end alderen.
Alle skal have mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser og få den støtte og hjælp de har behov for.
Ældre Sagen har ca. 11.000 frivillige hjælpere, og også her har vi hvert år stor fremgang. Vi ser gerne at det stiger med mere end.1000 hvert år.
De opgaver, som Ældre Sagen blandt andet arbejder med er ældre boliger, hvor der er mange der er utidssvarende. Over 12.000 bør ombygges eller nybygges.
På landsplan mangler der over 19.000 dementboliger. Ældre Sagen mener, at alle fremtidige ældreboliger bør bygges som dementboliger, da det ikke er ret meget dyrere og boligerne vil samtidig være fremtidssikrede.
Vi vil forstærke indsatsen for de medicinske patienter og øge indsatsen for, at genoptræning skal ske hurtig efter udskrivning fra hospitalet. Der burde ligge en plan og aftale med kommunen ved udskrivning fra hospitalet. I dag kan der gå over 4 uger.
Ældre Sagen vil arbejde for at bedsteforældre ikke alene ikke mister deres kontakt til børnebørnene ved skilsmisse mellem deres børn, men også ved skilsmise mellem bedsteforældrene som er meget stigende. På dette område skal der rådgives.
Vi skal styrke medlemsrådgivningen, som sidste år gennemførte over 17.000 rådgivninger. Mange spørgsmål om sociallovgivningen, spørgsmål om skilsmisse mellem ældre,
skattespørgsmål, den nye arvelov og oprettelse af testamente hjælper Ældre Sagen mange med.og rigtig mange
Ældre Sagen har også været ude med artikler om Erotik og seksualitet, som mange medlemmer har klaget over, men vi mener at det er vigtigt prioritere sit kærlighedsliv- også som ældre. Det giver livslyst og frigør energi, hvilket man også har fået mere fokus på på vores ældre centre.
Økonomisk prøver Ældre Sagen at påvirke lovgivningen, så ældre ikke bliver stillet dårligere. Ældre Sagen fik f.eks. pensionstillæget forhøjet med 2.000 kr. pr. år og en Grøn check på 1.300 k r
Vi vil fortsætte med at have fokus på madpriser, og på rådighedsbeløb til ældre.
På Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk kan man følge med i hvad der aktuelt rører sig på ældre området.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekantens Folkeblad-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock