Mad, vin og mennesker - det, det hele handler om
Et par gange om året mødes jeg med et par gamle venner om et måltid mad med god vin. En af deltagerne har jeg kendt siden tredje klasse, og allerede et par år senere begyndte vi at eksperimentere med madlavning og senere både vin- og ølbrygning, så vores gastronomiske kulturarv strækker sig efterhånden faretruende tæt på fire årtier tilbage i tiden.
Det betyder blandt andet, at mad og vin får en dominerende rolle, når vi mødes, fordi begge dele uundgåeligt trækker masser af minder og historie med sig. Og jeg tænker hver gang over, hvor fantastisk godt smagsoplevelser genopfrisker hukommelsen og næsten kommer til at virke som et arkivskab for oplevelser og fælles arvegods.
Forleden gjorde vi det igen - mødtes over en velforberedt middag, der som undskyldning havde et gamle flasker Bordeaux, som min kammerat mente var på vej mod sidste drikkedato, og som derfor havde brug for øjeblikkelig kontrolsmagning.








RSS