Rom på 48 timer

Ingenting er som i gamle dage og gudskelov for det. For bare fem-ti år siden ville en weekendtur til Rom ikke være andet end et tankeeksperiment. I dag er Italiens hovedstad ikke længere end et par timer væk fra Billund i fast rutefart, og takket være lavprisselskabet Ryan Air kan man fra Vejle tage en weekendtur til den evige stad for mindre, end det koster at køre med tog til København. Og tilmed have lige så meget tid til rådighed, som en gennemsnitlig weekendtur til Danmarks østlige ende efterlader.

Jeg gjorde forsøget for nylig i selskab med en hel del globetrottere fra lokalområdet, som havde fået øje på fidusen: Af sted fra Billund klokken 14 fredag og retur 50 timer senere godt mættet med indtryk - og god mad.

Et er, at Rom er så overskuelig en storby, at man let kan spadsere mellem Colosseum, den spanske trappe og Peterspladsen - et andet er, at Italiens hovedstad byder på det den måske største koncentration af kvalitetsrestauranter på hele kloden.

Selvfølgelig er de ikke lige gode alle sammen, og som alle andre steder risikerer man at blive turisttørret og flået til skindet for ingenting. Men spisestederne ligger så tæt og det romerske køkken er så ligetil og indbydende, at man skal være meget uheldig for at blive skuffet, og næppe nogen formår at gå sultne i seng.

Det er simpelthen umuligt at vade gennem Rom uden at få stimuleret appetitten konstant, og når man som jeg inden for to døgn prøvede tre af byens kvalitetsrestauranter uden at blive det mindste skuffet, overgiver man sig gerne. Og ser frem til næste visit.

Min første tur til Rom

Jeg må flovt indrømme, at det var min første tur til Rom og, at jeg derfor var på udebane. Derfor allierede jeg mig med en god vens svoger, der som indfødt italiener og romer kendte byens spisesteder indefra. Han anbefalede tre restauranter og bestilte bord på de to, hvilket generelt anbefales fredag/lørdag aften selv uden for den gængse turistsæson.

Med Ryanairs eftermiddagsfly er man med taxi fremme i det centrale Rom inden klokken 18, og så når man snildt en restaurantreservation ved 20-tiden.

Ind i Godfather-scene

Vi indledte i Trastevere, Roms livlige forlystelsescentrum vest for Tiber-floden, på restaurant Checco.

Stedet hører til de helt klassiske i Rom, og stedet er som at træde direkte ind i en scene fra Godfather uden helt at være klar over hvilken. Her er højt til loftet, masser af tjenere, blæksprutter og levende fisk i akvarierne, mens væggene er tapetseret med sorthvide billeder fra stedets storhedstid for 40-50 år siden, hvor den afdøde indehaver, Filippo, blev foreviget med alverdens filmstjerner og kendisser.

Mad kan man sagtens lave også i det nye årtusinde, selv om kortet holder sig strengt til Roms klassiske dyder et rigeligt udvalg af byens traditionelle retter.

Vi nød friterede grøntsager - artiskokkerne var fantastiske - og ditto kød og fisk i en rigelig antipasti, og fortsatte med hjertemuslinger i linguini og tortellini rejer for at ende i oksehaler kogt supermøre i tomat og tynde skiver kalvekød i marsala.

En fantastisk introduktion til det romerske køkken, enkelt, intenst og overbevisende i behagelige omgivelser med et fornemt udvalg af vine til disposition på det ledsagende kort.

Desværre også lidt pebret, hvad prisen angår - et måltid med fire retter og to flasker vin løber op i 5-600 kroner per person, hvilket viste sig at være pænt meget efter romerske forhold. Til gengæld var forholdet mellem pris og kvalitet absolut i orden, når man kommer fra det dyre Skandinavien.

Et fund for pengene

Lørdagsfrokosten var på anbefaling henlagt til en af Roms nyere restauranter, Maccheroni i Roms gamle bydel. Nyere betyder, at restauranten kun er 12 år gammel, men det fornemmer man ikke i de hektiske lokaler, hvor kvindelige tjenere snor sig i slalom mellem de tætplacerede borde, og kokkene hiver og svinger med pander og gryder over gasflammerne i det åbne køkken, som kun er adskilt med en glasvæg ud til restaurantlokalet.

En fantastisk stemning og ditto mad, som også her er koncentreret om enkle klassikere, pasta i tomat- fisk- og kødsaucer, en vidunderlig risotto med trøffelolie og fremragende pølse og skinke. Et par retter og en øl koster mindre end 150 kroner og er et fund til pengene, og så har man fået så megen lokalsmag med farverige stamgæster, at man føler sig tæt på selve byens madsjæl.

Hvorvidt man kan klare to store måltider på samme tid, er en smagssag, men vi blev sat på prøve samme aften på Osteria dell'Ingegno, som kun har ét eneste problem: Det er svært at finde selv for en taxichauffør, fordi Roms gader er ulogiske og fordi adressen - om end nøjagtig med husnummer kun er omtrentlig i forhold til Piazza di Pietra.

Inden for døren venter en oplevelse af de sjældne, for værten Gianmarco har indrettet et usædvanligt restaurantlokale i spraglede farver, nærmest galleriagtig med et hav af internationale kogebøger på hylderne.

Vinkortet er overdådigt, mens spisekortet følger indretningen i den moderne ende. Klassiske opskrifter med et tvist og lidt mere til. Polpettine di baccalà e sgombro alla moda del ghetto - fiskeboller af torsk og makrel var udsøgt dellikate, og det samme gjaldt det saftige andebryst i bærsaucse, Petto dfanatra laccato con salsa speziata ai frutti rossi del bosco og en uforglemmelig klipfisk med polenta, Filetto di baccalEarrosto in salsa piccante al gpil pil g e polenta fritta.

Gik glip af antipasti

Jeg blev lettere fornærmet, da Gianmarco selv frarådede os at bestille antipasti, fordi han mente, maden ville blive for meget - den oplevelse har jeg stadig til gode på en god restaurant, men selv om vi nødtvungen fulgte rådet, forlod vi stedet en stor oplevelse og en af mine bedste i meget lang tid - rigere. Et måltid med tre retter og vin koster i omegnen af 400 kroner og også her er der fuld valuta for indsatsen.

Tre sublime madoplevelser, som jeg haster med at videregive. Muligvis spiser man bedre og billigere andre steder, men her går man i hvert fald ikke galt i byen, og det er ikke turister, man gnubber skuldre med nogle af stederne.

Rom på 48 timer må i sagens natur være en sammenpresset affære, men spiseoplevelserne skaber oaser, giver luft og skaber uforglemmelige minder. I hvert fald indtil næste besøg.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til I Byen-forsiden