Sidste nyt fra Fællesplads Brejning
Arbejdsgruppen bag
Fællesplads Brejning.
For et par uger siden meddelte vi en weekend for opsætning af vores store projekt, Fællesplads Brejning.
Der er rigtig mange sponsorere bag os, LAG-Vejle, Burgdorf i Børkop, Home i Brejning, Friluftsrådet, Lokale og anlægsfonden, Real Dania, Vejle Amts Folkeblad, Super Spar i Brejning, Danske Banks initiativpulje, Kriminalpræventivt råd, Lions Club i Børkop, samt en lokal indsamling i Brejning. Vi er rigtig glade og taknemlige for alle bidrag, der har været med til at gøre vores plads til en realitet og succes. Lige nu glæder vi os meget til at vise borgere og sponsorere resultatet, som I har lagt penge i.
Det er muligt at følge projektet på Brejning Borgerforenings hjemmeside, www.se-brejning.dk.
Vi har ligeledes valgt at lægge etableringen som en begivenhed på Facebook, hvor vi allerede har samlet en del Brejning borgere til at hjælpe til d. 17-18. April. Begivenheden hedder ”Fællesplads Brejning etablering” og indeholder også nyeste oversigtsbilleder af pladsen. Begivenheden er åben og alle kan tilmelde sig, invitere bekendte og komme med kommentarer på siden. Det er en god og let mulighed for os at komme i kontakt med de folk, der har interesse for projektet. Vi håber at flere vil melde sig under fanerne og give en hjælpende hånd i arbejdsweekenden midt i april. Det bliver en weekend, hvor I får mulighed for at møde naboer og bekendte, måske få en sludder med nogle af de andre forældre fra dagpleje, vuggestue og børnehave. Bedsteforældre og andet godtfolk er også mere end velkomne.







RSS