Nye små erhverv i fokus i Smidstrup -Skærup
Denne undersøgelse er nu færdig og viser mange spændende forhold og at der er god grund til at styrke etableringen af små erhverv i landdistrikterne. Der er allerede flere af dem, end man tror. Mange er nemlig usynlige, bl.a. fordi de ikke har behov for at kunder kan komme til adressen, og fordi de ikke helt ligner virksomheder. En særlig vigtig omdrejningsfaktor for mange af de nye småerhverv i landdi-strikter er nemlig, at de typisk er opstået, hvor folk bor og at de kan drives fra bopælen. Bosætning og landsbylivet er i det hele taget en vigtig forudsætning for den slags nye erhverv. På andre måder skiller de sig også ud fra den almindelige opfattelse af, hvad virksomheder og erhvervsudvikling står for, og som jo ofte konflikter med beliggenhed i små samfund og sårbar natur. De nye iagttagelser kan give stof til nye tiltag til fordel for landdistrikternes udvikling.
Smidstrup-Skærup Lokalråd og Smidstrup-Skærup Kultur- og Erhvervsforum (SSKE) har hjulpet un-dervejs. De inviterer til et møde om og en drøftelse af undersøgelsens resultater i Smidstrup Forsam-lingshus d. 4. februar kl. 19-21.30. Alle er velkomne. Ud over de mange interviewede og medvirkende i selve undersøgelsen vil en repræsentant fra Vejle Kommunes udviklingssekretariat være til stede. Dagsorden for mødet og beskrivelse af projektet findes på www.vejle.dk/land
Bag undersøgelsen står seniorrådgiver Hanne Tanvig, Skov & Landskab ved Københavns Universitet, i samarbejde med studerende Birtha Søe.
Projektet er finansieret af Indenrigsministeriet og LAG-Vejle/EU.
Nærmere oplysninger om undersøgelsen fås hos Hanne Tanvig, Skov&Landskab, Vedelsgade 6, 7100 Vejle - tlf. 3058 9820 eller hwt@life.ku.dk.







RSS