Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Fredericia C - sidste nye udspil i valgkampen

16.11.2009 kl. 09:44 Af Michael Wognsen
Annonce
I sidste uge kom der så to nye indslag i debatten omkring FredericiaC-projektet.

Først var det Helle Thorning-Smidt, der udtaler, at Uffe Steiner Jensen har været helt fremme i skoene i forbindelse med at gribe nye muligheder. Her er hun nok enig med mange, som netop opfatter FredericiaC-projektet, som hans projekt. Vi er da også flere, der mener, at håndteringen af projektet og den lukkede beslutningsproces alene kan tilskrives borgmesteren.

På forsiden af Fredericia Dagblad stod der "Partidronningen kom til undsætning". Men hvad kom hun til undsætning med ?. Hun udtaler sig bl.a. om, at det ikke er lykken, stædigt at holde fast i industriarbejdspladser, der måske ikke er base for i Danmark, og så udtaler hun sig om at træffe svære beslutninger i økonomisk svære tider. Mig bekendt har Helle Thorning-Smidt gennem finanskrisen jagtet regeringen for tiltag for at undgå fyringer og samtidig bakker hun op om borgmesterens beslutning om at opsige lejekontrakten med Fredericia Skibsværft og dermed risikoen for at miste en masse arbejdspladser....nu endte de som bekendt på Fyn.

Det kan derfor undre, at hun i de landsdækkende medier mener, at regeringen skal gøre noget for beskæftigelsen, mens hun lokalt mener, at et af Nordeuropas bedste reparationsværfter ikke har sin berettigelse i Danmark, alt imens Danmark fortsat er ramt af stigende ledighed og underskud på de offentlige finanser.

Det kan være svært at se sammenhængen mellem hendes udtalelser og følgerne af finanskrisen. Nu skal Fredericia ikke vælge statsminister, men derimod borgmester, og derfor er det vist på høje tid, at vi får et byråd, der vil værne om de arbejdspladser vi har i byen. Vi har tidligere spurgt, hvem der skal erstatte Fredericia Skibsværft og det bidrag virksomhedens aktiviteter har stået for i Fredericia......der er jo ikke lang tid til 2012.

Det andet indslag handlede om, at de første almene lejeboliger nu er på vej, på FredericiaC-arealet. I TV Syds indslag om Kemiragrunden, i september, gjorde flere af de interviewede udtryk for, at det kunne blive problematisk at bygge på grunden, og Miljøcenter Odense, gjorde også opmærksom på, at Shells havneterminal ligger der på nogle vilkår, som omgivelserne skal respektere. Hvordan kom vi lige fra A til B......hvordan kan vi pludselig tale om almene boliger, når arealets muligheder først skal undersøges og der skal gives tilladelse fra relevante offentlige myndigheder ?. Selvom det naturligvis ikke er tilsigtet af Realdania at komme med input i valgkampen, så virker det alligevel lidt underligt at komme med en udtalelse på nuværende tidspunkt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
12
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock