Så er den gal igen
Borgergruppen skriver, at "...Thomas Andersen deltog 6. september i en udsendelse på TV SYD, hvor Shell Terminalen blev fremstillet af en kopi af NP Johnsens fyrværkerifabrik i Kolding." Det eneste korrekte i den sætning er datoen. Vi fortalte, at der efter Seest-ulykken blev der indført en undersøgelseszone på 500 meter rundt om en risikovirksomhed. En kommune har pligt til at undersøge nærmere, om det er hensigtsmæssigt at bygge indenfor denne.
At Shell er en risikovirksomhed i den farligste kategori (kategori 3) har TV SYD ikke bestemt. Det har myndighederne. At der er indført en 500 meter undersøgelseszone har TV SYD heller ikke bestemt. Det har myndighederne - på baggrund af Seest-ulykken. Det ændrer ikke ved, at TV SYD på intet tidspunkt har foretaget en direkte sammenligning af sikkerhedsforholdene på den eksploderede fyrværkerifabrik og Shells Havneterminal. Tværtimod nævnte vi i indslaget, at risikoen for en ulykke på havneterminalen er mindre end det acceptable.
Borgergruppen nævner i læserbrevet desuden, at værftsejer Thomas Andersen deltog i indslaget. Det er heller ikke korrekt. Men mange andre gjorde. Blandt andre Fredericias borgmester - der i øvrigt var den kilde, der fik mest taletid.







RSS