Stamgæster vælger rundrejser
Autentiske Nicaragua: Rundrejsen byder bl.a. på det berømte destilleri, Flor de Cana, besøg på Fair Trade Gourmet Coffee SOPPEXCCA og sanseudvidelse i naturreservatet ”El Jaguar”. Herudover ses den aktive vulkan, Masaya, og udviklingsprojektet ”Carita Feliz”.
Magi i Mexico: Den fantastiske mexicanske kulturhistorie åbenbares på denne tur, bl.a. med besøg i 25-millioner metropolen Mexico City, et kig til de mange gamle Maya-pyramider overalt i landets regnskove og dejlig badeferie ved det caribiske turkisblå hav.
Namibias Vidundere: Rundrejsen i det afrikanske land, Namibia, byder på ørken, nationalparker og et rehabiliteringscenter for geparder. Blandt meget andet godt!
Det Mest Farverige af Indien: Denne nye rundrejse tager gæsterne med rundt til det meste af Indien, fra nord til syd. Delhi besøges, det smukke Agra med Taj Mahal, nationalparken Ranthambore med det legendariske tigerprojekt og meget mere. Man slutter rundrejsen med badeferie i Goa i syd.
Apollo Rejser har netop sendt kataloget med dets rundrejser på gaden. I kataloget "Discover by Apollo" kan man tage på 32 forskellige rundrejser, og rundrejselandene tæller 22 eksotiske lande. Cuba topper listen over danskernes rundrejsefavoritter, og rundrejser til Asien og Sydafrika er også efterspurgt.
- Vi oplever, at rundrejser i høj grad er noget, man enten har for vane at tage på eller ikke. Mere end 50 procent af vores stamkunder har således været på rundrejse inden for de seneste to år. Mange af de danskere, der rejser på rundrejse, er mindre berørt af finanskrisen end gennemsnittet er, da vi har med et ældre publikum at gøre. Der er således ingen tendens til, at danskerne skulle rejse mindre på rundrejse i 2009 end i 2008, siger Rikke Koks Andreassen, pressechef hos Apollo Rejser.
Hun noterer, at de populæreste rundrejser blandt andet er Cuba og Thailand.
Blandt de helt store nyheder i Apollos "Discover by Apollo"-program er rundrejser til Jordan og Australien.
- Jordan er blandt de mest interessante rundrejselande i verden, blandt andet vandrer gæsterne i den store, sagnomspundne oldtidsby Petra, ørkenlandskabet Wadi Rum beses fra jeep eller kamel, og Det Døde Hav nydes. Med lanceringen af Jordan er det også blevet til en kombineret Jordan/Israel rundrejse, hvor Jerusalem besøges, Betlehem, Citadellet i Jordans hovedstad Amman og Petra, siger Rikke Koks Andreassen.
En anden nyhed selskabet præsenterer, er en 25-dag lang rundrejse, som bevæger sig gennem hele fire lande; Kina, Vietnam, Laos og Thailand.
Rejsens højdepunkter tæller Shilin Stone Forest, tur på kabelbanen til toppen af Yulong Mountain og krydsning af Vietnams højeste bjergpas, Tram Ton. Herudover besøges bjergstammer i Sapa, der sejles på Mekongfloden og Den Gyldne Trekant tager imod gæsterne.
- Stamgæsterne har talt, og mange har ønsket rundrejser til for eksempel Australien og Jordan. Det har vi efterlevet og glæder os til at vise de store skatte frem, som begge lande byder på, siger Rikke Koks Andreassen.








RSS